Brug af keywords i Lightroom

Forfatter: Claus Birch 2021

Når du importerer billeder til dit bibliotek kan du lave en ny mappe og overføre billederne dertil. Med tiden vil du få mange mapper og undermapper.

En fordel ved at bruge mapper på den måde er at de samme mapper også er til stede uden for Lightroom. Du bevarer så at sige sorteringen af dine billeder. En svaghed ved ”mappemetoden” er at det er svært at finde billeder efter tema. Leder du efter billeder af fx blomster, så skal du (manuelt) kigge i alle dine mapper.

Tagger du dine billeder med keywords (Nøgleord) så får du mulighed for at udvide dine søgemuligheder betydeligt. (Du kan selvfølgelig bruge både mapper og keywords samtidig)

Keywords tager tid

Vælger du at styrke dit arkivsystem med keywords betyder det selvfølgelig mere arbejde. Har du mange billeder i forvejen kommer det til at tage noget tid at ”tagge” dem.

Det er en god ide at bruge mere generelle nøgleord til at begynde med.

Familie, landskab, gadefoto, natur, dyr … osv.

Når du skal tagge nye billeder behøver det dog ikke at tage lang tid, for der er et par smarte metoder du kan gøre brug af.

Keywords under importen

Det er nemt at tilføje generelle keywords mens du importerer nye bileder til dit arkiv.

I ”Apply During Import” – panelet kan du skrive nogle generelle keywords ind.

Det er selvfølgelig nemmest hvis alle billeder er fra samme begivenhed.

Keywords ved sortering

Importer til en mappe du fx. kalder ”sortering”. Her kan du med det samme udvælge og slette de billeder du ikke skal bruge. (Som jeg kalder reduceringsmetoden) (Se print 3.1)

Nu kan du nøjes med at tagge de billeder du ønsker at beholde. Det gør du i panelet ”Keywording”.

OBS! De billeder du vil tagge skal være valgt og aktive i ”Libary” panelet.

Enter Keywords, her skriver du nye ord, adskildt af komma, i den store rude.
Keywords & Containing Keywords, her tilskriver du nye ord i den lille rude. (Alternativ metode).
Will Export, her kan du se hvilken samling af ord der vil eksportere sammen med færdige billeder.

Keywords grupper

Med tiden får du mange keywords på din liste og det kan skabe rod og forvirring.

Heldigvis kan du gruppere dine keywords så det er nemmere at finde rundt.

Lav en hovedgruppe . fx .Natur og Landskab.
(Læg mærke til punktummet først i ordet. Det får ordet til at stå øverst i Keyword listen)

Nu kan du bare trække et keyword ind i en passende hovedguppe, som vist her.

Når du skal finde dine billeder igen, er der et par oplagte metoder.

Tryk: Cmd + F (eller ctrl + F) så du får et søgefelt, hvor du kan skrive det du søger efter.

Om dette websted

Jeg hedder Claus Birch. Jeg arbejder professionelt med visuel kommunikation.

Jeg har gennem årene undervist mere end 1000 mennesker i videoproduktion og fotografering

Den gule planet er en personlig blog for mig, hvor jeg viser forskellige projekter og deler viden.

Har du brug for et godt råd eller to? Spørg bare.

Copyright / Ophavsret:

Billeder på siderne er primært mine egne optagelser. Billederne må ikke bruges i andre sammenhænge uden skriftelig tilladelse. Andre billeder har jeg tilladelse til at bruge og ellers er de fundet under Creative Commons Licence, Wikimedia Commons og jeg har tilstræbt Fair use.

Er du træt af at se dig selv på et af mine billeder så send mig en mail her

Følg mig på:

Instagram: Clauc Birch

Instagram: Drømmebilleder