Du har sikkert set billedet her flere gange før. Hvad er der nu forkert ved det? – tænker du sikkert.

Billedet er et kig ud over Boulevard du Temple i Paris en forårsmorgen klokken 8 – i året 1838. Kamerapositionen er ret højt oppe. Selve gaden var ret befærdet selvom man på grund af den lange eksponeringstid ikke kan se køretøjer eller mennesker. Det vil lige sige på nær skopudseren og hans kunde, nederst til venstre.

Det vil sige han står ikke nederst til venstre – han står faktisk til nederst til højre. Men mere om det om lidt

Billedet går for at være det første billede med mennesker på. Fotografen er Louis Daguerre. Han var opfinderen af Daguerreotypiet, som var en af de første fotografiteknikker der kunne bruges i praksis.

Vi får helt naturligt indtrykket af at skopudseren og hans kunde er fanget ved et tilfælde. I øvrigt sammen med manden på bænken der læser avis på bænken og kvinden der står ved butikken. (Se om du kan finde dem)

Det er en udbredt opfattelse at menneskerne kom med ved et tilfælde fordi Daguerre ville tage et billede af gaden som et led i sine forsøg.

Det virker dog ved nærmere eftertanke ikke sandsynligt. På dette tidspunkt har eksponeringstiden været lang – måske endda helt op til 10 minutter. Det er muligt – men ikke sandsynligt at skopudserens kunde har stået på eet ben i så lang tid. Skopudseren og kunden har fået besked på at stå stille – længe. Og det har dermed været planlagt at de skulle med på billedet.


Det giver god mening med et arrangeret billede, for på dette tidspunkt anså man fotografi som en del af den magi og markedsstemning der prægede perioden. I øvrigt var Boulevard du Temple på dette tidspunkt kendt som et sted med “liv og glade dage”. Der var så meget lyssky aktivitet at gaden i folkemunde hed: “Gaden med kriminalitet”. (Kriminalitetsgaden). Det har altså på dette tidspunkt, været en helt naturlig tanke at arrangere og opstille et billede for et publikum.

Er billedet så spejlvendt?

Ja og nej. Selve teknikken i et Daguerreotypi er en “sølvopløsning på en poleret kobberplade. Optageteknikken resulterede i en optagelse, der var spejlvendt. Optagelsen på pladen blev dog betragtet som en original og ofte præsenteret i en ramme eller i en æske man skulle åbne for at se biledet. Det færdige billede kunne, ved betragtning, ændre karakter alt efter hvordan lyset reflekterede i overfladen af sølv og blankpoleret kobber.

Foto: Benno Aavasalu, Daguerreotype: Carl Neupert (1803–1857)

Læs mere om Daguerreotypi-teknikken her

I 1840 var det eneste andet “rigtige billede” man havde set af mennesker – et spejlbillede. Bl.a derfor anså man det for helt naturligt at man også skulle se et fotografisk motiv – spejlvendt.

Herover den nu spejlvendte, og dermed rigtige visning af veje og bygninger.

104 RUE … kan lige skimtes i teksten … og 3. linie fra toppen er kursiv (som altid læner sig mod højre.
Billedet er i øvrigt, et af tre billeder der blev præsenteret for offentligheden. I 1974 blev de tre originaler desværre ødelagt af rengøring men heldigvis findes de i reproduktioner.

Kilde: Vikipedia, Stanford.org