Fotokursus basis

Fotokursus basis – Lær at betjene dit kamera som de professionelle

Grundlæggende fotografering, også til brug i virksomheder.

For begyndere og øvede, der ønsker mere rutine og overblik.

På dette begynderfotokursus får du fuld kontrol over teknikken i dit kamera. Det er slut med at bruge fuld automatik, når du optager dine billeder. Vi bruger kameraets manuelle muligheder aktivt til at skabe de gode billeder.
På kurset får du viden, der gør dig i stand til at lave billeder, som skiller sig ud fra mængden. Vi arbejder med samme efterbehandlings-teknikker som de professionelle fotografer bruger.

Hvem er kurset for?

Dig, der er begynder, lidt erfaren eller selvlært. Du arbejder med billeder på dit arbejde eller privat. Det kan være billeder til sociale medier, hjemmesider og anden visuel kommunikation.

2-3 dage – Vi tager altid udgangspunkt i dit behov og vi kommer fx igennem:

• Kamerabetjening
• Overblik og anbefalinger af udstyr
• Eksponeringsteknik
• Manuelle indstillinger
• Komposition og farveteori
• Det gode billede
• Optagelse og efterbehandling af RAW filer
• Opgaver og feedback som udvikler dig
• Vi tager udgangspunkt i dit behov

Det lærer du på foto-kursus begynder

Vi begynder med at få et grundlæggende overblik over fotografering og kameratyper. Du har dit eget kamera med og eneste krav er, at det skal kunne indstilles på manuel. Jeg har et du kan låne, hvis du ikke har fået købt endnu.
Vi arbejder med manuelle indstillinger og bevidst brug af lys. Vi arbejder også med komposition og med, hvordan du skaber de gode billeder. Undervejs får du opgaver og feedback, som udvikler dig.

Før kurset

Vi bruger Lightroom Classic til organisereing og efterbehandling af vores billeder. Jeg regner med du har programmet installeret på din computer før kurset. Alternativt findes andre programmer, bare spørg. Jeg regner med at du har almindelig kendskab til brug af computer.

Pris og kontakt

Spørg om detaljer og ledige datoer her. Kort varsel er ofte muligt.

Prismodellen er ret enkel. Opstart 990,- og 2.990,- pr kursusdag (excl. moms)
Læs gerne detaljerne her