Videokursus Premiere Pro

Kursus i videoredigering og animation med Premiere Pro

Små diskrete animationer løfter dine firmavideoer til et højere niveau

Undgå “grå og kedelige” videoer

Brug Premiere Pro til at fremstille animeret og bevægelig grafik til dine videoer. Med enkle metoder kan du løfte kvaliteten og gøre budskabet i dine firmavideoer tydeligere og nemmere at forstå. Dette kursus er også oplagt for dig, der bare vil være bedre til at redigere i Premiere Pro. Heldigvis er der gode muligheder for at lave virkningsfulde effekter og animationer direkte i Premiere Pro. Med lidt god fantasi og et par enkle metoder kan du få imponerende resultater og det enkle er altid brugbart i en travl hverdag.

2-3 dage – Fokuspunkter: Premiere Pro/animation

• Generel redigeringsteknik i Premiere Pro
• Grundlæggende animationsteori
• Animering af logoer og andre grafiske elementer
• Klargøring af grafiske elementer
• Animering af billeder og billedsekvenser
• Fremstilling af fx. intro og outtro-sekvenser
• Brug af lyd og lydeffekter i animationerne
• Eksport af færdige film
• Mulighed for at arbejde med og få rådgivning til egne projekter

Nogen vil mene at animationer er en opgave man vil løse i programmet After Effects. Men som du måske har opdaget, er After Effects et både tungt og omfattende program at lære og bruge. I Premiere Pro er der avancerede muligheder som løser arbejdet nemt og effektivt.

Det lærer du på video-kursus Premiere Pro

Vi begynder med at få et grundlæggende overblik og vi varmer op med et par øvelser. Vi bruger øvelserne til at komme igang med at armejde med forskellige redigeringsteknikker. Vi snakker redigering og animationsteori og du lærer at bygge en god handling op fra start til slut. Du ser hvordan en eksisterende reklamefilm er udviklet og klippet – lige til at få gode ideer af.

Før kurset

Vi bruger som nævnt Adobe Premiere Pro til redigering af dine videoer. Jeg regner med du har programmet installeret på din computer før kurset. Jeg regner med at du har almindelig kendskab til brug af computer. Du har måske også allerede lidt erfaring med ar redigere i forvejen.

Pris og kontakt

Spørg om detaljer og ledige datoer her. Kort varsel er ofte muligt.

Prismodellen er ret enkel. Opstart 990,- og 2.990,- pr kursusdag (excl. moms)
Læs gerne detaljerne her