Categories
Videoproduktion

Videoformater i Premiere pro

Her kan du blive lidt klogere på videokomprimering og på de forskellige video formater i premiere pro?

Når du skal eksportere din færdige film via Adobe Media Encoder er det let at blive forvirret. Adobe blander nemlig tingene lidt sammen.

Først et overblik og så får du opskriften på flere af de gode videoformater du kan gemme i.

Wrapper og Codec bruges i flæng

Åbner vi “Format” fanen ser det sådan ud:

Et videoformater består af en container (også kaldet en wrapper) og en komprimeringsstandard kaldet et codec. Her blander Adobe altså termerne lidt sammen og bruger begge betegnelser i “Export settings”. Det gør nu ikke så meget for du finder hurtigt nogle opskrifter du kan bruge i din daglige videoproduktion.

  • H264 er et Codec, som du kan indstille yderligere i fanebladet “Preset”.
  • Mp4 kan være både en wrapper og et codec.
  • Quicktime er en wrapper, som du kan vælge codec på i “preset”

Bliver du af en kunde bedt om at lave en Quicktime video har du også brug for at vide, hvilket codec, størrelse og framerate du skal vælge.

Bliver du af en kunde bedt om at lave en H264 video skal du bare vide, hvilken størrelse og framerate du skal vælge.

 

De gode video formater i Premiere Pro – opskrifter:

Her er en række opskrifter du kan bruge – alt efter de krav du stiller til den færdige film. Det vil altid være et kompromis. En flot kvallitet vil altid fylde mere på harddisken end en mindre og stærkt komprimeret fil.

 

H.264 codec, med (usædvanlig) høj kvalitet

Bruges til: Film som du ikke regner med at skulle redigere mere i – og som du gerne vil gemme i en pæn kvalitet, der dog ikke fylder for meget på harddisken.

Selvom H.264 er et komprimeret format kan du med denne opskrift få en pæn høj kvalitet på dine filer. Det er ikke at betegne som et “masterformat” men du får altså en ret høj kvalitet ud af det.

 

1 – I eksport settings vælger du H.264 – her står den iøvrigt ofte som standard.

2 – I preset – fanen vælger du Match source – High Bitrate. Så får du den samme bitrate som kilden.

 

3 – I Bitrate settings sætter du target på 10 og Max på 12

4 – Keyf Frame Distance: Her er den vigtigste værdi i denne opskrift. Sætter du værdien til 1, gemmes hver enkelt frame helt og det vil øge kvaliteten betydeligt. (og størrelsen på filen)

 

Video format til YouTube – eller til generel visning

YouTube ændrer løbende på de specifikationer de anbefaler. Har du den sidst nye version af Premiere Pro går du ikke helt galt i byen med denne opskrift.

Tjek i øvrigt Youtubes aktuelle anbefalinger her.

Vælg h.264 i Export Settings – og derefter YouTube 1080p HD i “Presets”

Opskriften duer også, hvis du vil sende små film til godkendelse og lign. Her ken du med fordel vælge YouTube 720p versionen i “Preset”

 

Meget høj kvalitet til internt (gen)brug i dine videoprojekter

Kan fx bruges når du laver en lille intro-sekvens eller lignende som du vil have klar til at importere og bruge i dine projekter. OBS – er dine råoptagelser i fx H.264 er der ingen grund til at “opskalere” kvaliteten. Der vil det være fint at bruge H.264 (Høj kvalitet) opskriften herover.

Broadcast – fx til TV2 reklamefilm

Man får altid en detaljeret opskrift fra TV-stationen – men denne er et eksempel fra TV 2 som jeg selv har brugt.

XDCAM HD 422 MXF OP1a (SMPTE 378M),
Codec: MPEG-2 422P@HL Long GOP
Bit rate: 50 Mb/s (CBR)
Resolution: 1920 x 1080
Interlacing: Upper Field First
Frame rate: 25 fps (50i).

I premiere ser det sådan ud. (Der er ingen preset til TV2) så jeg har valgt en der ligner …